Vedtægter
§ 1
Foreningens navn er ” Tunnelhavnen ” Havnen fortsætter med at være fiskeri – og lystbådehavn.
§ 2
Medlemmer, der er godkendt af foreningen, betaler et årligt kontingent, der fastsættes af generalforsamlingen. Medlemmer der får anvist bådplads betaler et engangsbeløb, der fastsættes af generalforsamlingen. Medlemmer, der har afstået bådplads og forbliver medlem af foreningen, skal når de senere får anvist bådplads igen, ikke betale engangsbeløb.
§ 3
Det er ethvert medlems pligt at holde ryddeligt på broerne og omkring på pladsen m.m. Det gælder også den plads man har til vinter opbevaring græsslåning og lign. Overholdes dette ikke kan det få de konsekvenser som beskrevet i § 14.
§ 4
Hvert medlem der har båd liggende skal sørge for at båden er fastgjort med to stropper i hver ende. På 25 og op til 29 fods både skal de faste fortøjninger være mindst 18 mm af god kvalitet. Fra 24 fods både og ned til joller skal de faste fortøjninger være mindst 16 mm af god kvalitet. På tværbroen og ud skal de faste fortøjninger mindst være 14 mm af god kvalitet. Joller fra og med plads 12 og ind skal de faste fortøjninger være mindst 12 mm. Der skal være fastgjort et reb fra pæl til broerne. Disse og de yderste fortøjninger skal være fjernet senest 1/12. Alle aktive medlemmer og medlemmer på venteliste der får leje eller fast plads skal have en ansvarsforsikring igennem D.F.U. ved lovpligtig ansvarsforsikring er der selvvalg. På de 6 yderste pladser må båden max være 29 fod lang. Alle bådene skal være oppe af vandet senest den 15/11, da Tunnelhavnen er en B havn. Både på bådtrailere kan bruge slæbestedet hele året. Max hastighed i havnen er 3 knob
§ 5
Der afholdes generalforsamling en gang årligt. Dog skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt der skal optages banklån. Foreningens medlemmer hæfter solidarisk for lån påtaget i pengeinstitut. Foreningens medlemmer hæfter solidarisk for lån optaget i pengeinstitut. Generalforsamlingen indkaldes i god tid og skal tilgå medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. Forslag til dagsorden, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen afholdes.
§ 6
Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter
- Valg af dirigent.
- Formandens beretning.
- Kassererens beretning.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af suppleanter, revisor og revisor suppleant.
- Fastsættelse af kontingent og indskudsbeløb.
- Valg af festudvalg.
- Eventuelt.
Afholdelse af ekstraordinær generalforsamling kan kræves, når 2/3 af foreningens medlemmer skriftlig over for formanden begærer dette og vil herefter være at afholde efter almindelige love og regler. Passive medlemmer har taleret men ikke stemmeret.
§ 7
Medlemmer der har anvist bådplads, skal have båden i vandet senest 15 Maj.
Medlemmer der har bådplads, men ikke benytter den i indeværende år, skal senest 15.Maj give bådinspektøren besked herom. Hvis der ikke er lavet en aftale med bestyrelsen senest den 15/5 vil bådpladsen blive lejet ud den 1/6 uden medlemmets indflydelse. Hvis der er lavet en aftale med bestyrelsen og denne ikke bliver overholdt vil pladsen blive udlejet senest den 15/6 uden medlemmets indflydelse. 2 års reglen uden båd i vandet vil fremover blive en vurdering som bestyrelsen tager. Nye medlemmer skal betale kontingent og engangsbeløb senest 14 dage efter anvist plads. Hvis dette ikke overholdes mister medlemmerne automatisk retten til anvist plads.
§ 8
I henhold til Direktiv fra Aalborg Kommune må havnen ikke udvides med flere pladser.
§ 9
Det påhviler medlemmer, der har rusepæle og lignende, at drage omsorg for at disse ting opbevares på anviste pladser.
§10
Det enkelte medlem kan ikke sælge sin båd med plads. Dog kan foreningens medlemmer, der er anvist lille bådplads bytte plads indbyrdes. Store bådpladser kan derimod kun tildeles efter et medlems anciennitet blandt interesserede Aktive medlemmer med stor båd men ikke uden bestyrelsens godkendelse. Bådinspektøren skal have meddelelse om nye placeringer. Ved dødsfald kan bådpladsen overtages af ægtefællen eller børnene.
§ 11
Den af foreningen, på generalforsamlingen, valgte bestyrelse konstituere sig selv med næstformand og sekretær. Formand, kasserer og bådinspektør vælges direkte på generalforsamlingen. Bestyrelsen vælges for to år ad gangen, kasserer, bådinspektør og et bestyrelsesmedlem på ulige år. Formanden og et bestyrelsesmedlem på lige år. Formand og kasserer har tegningsret for foreningen .
§ 12
Aktive Medlemmerne og passive medlemmer på venteliste betaler et årligt kontingent på tilsendte girokort senest 31. Januar. Passive medlemmer på venteliste og Aktive medlemmer skal være skrevet på arbejdshold på ophængte lister i klubhuset senest den 15. Marts. Bestyrelsen fastsætter frem over det antal timer hvert medlem skal arbejde. Medlemskabet betragtes som ophørt hvis man ikke betaler sit kontingent til tiden, og skriver sig på arbejdslisten til tiden, samt udfører sit arbejde, bliver arbejdet aflyst på grund af vejret eller lignende skal arbejdet udføres en anden dag. Man kan forblive som passiv medlem af foreningen , men placeres bagerst i køen til bådplads. Passive Medlemmer på venteliste slettes af listen.
§ 13
Ansøgning om optagelse i foreningen sker til bådinspektøren. Ansøgningen behandles på førstkommende bestyrelsesmøde, beslutning om medlemskab foretages af bestyrelsen. Bestyrelsen varetager i øvrigt, så godt den formår, medlemmernes interesser. Såfremt 3 af bestyrelses 5 medlemmer kræver det, skal formanden indkalde til ekstraordinær generalforsamling, med angivelse af de punkter der kræves behandlet af generalforsamlingen.
§ 14
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når dette modarbejder foreningens interesser, eller i øvrigt udviser adfærd, der efter bestyrelsens skøn findes uforeneligt med medlemskab af foreningen. Her under medlemmer der ikke bruger sin båd i sommerhalvåret og ikke holder opsyn med sin båd eller har båd i anden havn. Eksklusionen sker med omgående virkning og skal af en enig bestyrelse skriftligt meddeles det ekskluderede medlem. Beslutningen skal af bestyrelsen forelægges på førstkommende generalforsamling til godkendelse. Det ekskluderede medlem har ret til at overværer denne og fremføre sine synspunkter. Kontingent restance vil altid medføre slettelse af foreningen. Har medlemmet tildelt bådplads kan denne udlejes indtil sagen har været behandlet på generalforsamlingen.
§ 15
Ved ophør af foreningen TUNNELHAVNEN vil eventuelt overskud og klubbens midler overgå til SØSPEJDERNE I AALBORG og SUNDBYHVORUP SEJLKLUBS UNGDOMSAFDELING.
Bestyrelsen 2022